30 dages fri returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
SB_AppelsinKanel.jpg

Von Oosten - Meget mere end bitter

image name

Von Oosten gennem tiden

Von Oosten er en bitter, som i dag udelukkende bliver produceret i Danmark. Opskriften i dag er mere eller mindre den samme, som da produktionen kom til Danmark fra Tyskland i 1899, hvilket vidner om, at dette er en bitter, som har overlevet og trivedes gennem mange trends og ændringer i smagspræferencer.

Bitter som kategori er en alkoholisk drik med smag af urter. Som navnet antyder, har drikken enten en bitter eller bittersød eftersmag. Oprindeligt har bitter været kendt for at have en alkoholprocent på omkring 45%, hvilket var en af grundene til, at det engang blev betragtet som en form for medicinsk produkt, som også blev kaldt eliksir. Flere af de mere kendte bittermærker i Danmark har i dag ikke helt så høj alkoholprocent. F.eks. ligger Von Oosten på mere behagelige 36%.

Nye bittertraditioner

Da der i Danmark ikke længere er den samme tradition for at drikke bitter, som det var tilfældet for 50 år siden, er der mange, som aldrig har smagt Von Oosten og derfor ikke ved, hvor godt den smager. Det synes vi er en skam, og derfor vil vi gerne opfordre og hjælpe danskerne til at starte nye bittertraditioner. For selvom smagsgiverne i dag er er de samme, som de altid har været, er Von Oosten bestemt ikke et forældet produkt. Von Oosten har nemlig rigtig meget andet at byde på, end en almindelig bitter har.

Fordi Von Oosten har en karakteristisk og kraftfuld smag men samtidig er behagelig at drikke samt fyldig og blød, kan den nemlig uden problemer bruges i moderne cocktails med et relevant twist. For mange vil bitter i en cocktail nok virke fuldstændig forkert, men det fungerer ikke desto mindre helt fantastisk. Von Oosten smager nemlig dejligt at kanel, nelliker, appelsin og enebær, hvilket med de rigtige ingredienser kan løftes og fremhæves, så man får lige præcis den cocktail man ønsker sig. Vi har samlet nogle forslag til cocktails med Von Oosten, og vi er sikre på, at du finder en, der vil falde i din smag.

image name

Jul hos Von Oosten

Jul hos Von Oosten er en klassisk sour som du måske kender den fra en Whiskey Sour. Her kører vi efter princippet 2:1:1. Altså 2 dele Von Oosten, 1 del sukkersirup og 1 del citronsaft.

Opskriften er som følger (1 servering):

  • 5 cl. Von Oosten.
  • 2,5 cl. sukkersirup.
  • 2,5 cl. citronsaft.
  • 1,5 cl. æggehvide (valgfri)
image name

Jul hos Von Oosten - Fremgangsmåde

Her er tale om en utroligt lækker drink, som samtidig er ret simpel at lave.

  1. Shake alle ingredienser med is
  2. Strain (si) cocktailen over i et glas med frisk, ubrugt, is.
Tips og Tricks

Hvis du bruger æggehvide i din sour, kan du med fordel shake alle ingredienser uden is først og derefter tilsætte isterninger og shake igen, inden cocktailen straines over i et glas. På den måde får du en meget luftig og blød drink med et flot lag skum.

Hvis din Jul hos Von Oosten skal løftes til det højeste niveau, kan en citronskræl som twistes over glasset og køres rundt på kanten, hvorefter den placeres i cocktailen, helt sikkert anbefales.

image name

Jul hos Von Oosten - Smagsnoter

Den kraftige smag af kanel og nellike, som man finder i Von Oosten, giver denne drink en dejlig julestemning. Dermed ikke sagt at man ikke sagtens kan drikke den om sommeren, for det er nemlig stadig en frisk cocktail med masser af kompleksitet og en fin syrlig oplevelse. De undernoter, man finder i Von Oosten, som blandt andet består af både sur og sød appelsin, spiller fantastisk sammen med citronen, mens sukkersiruppen binder det hele sammen og giver det en behagelig sødme og fylde.

Æggehviden kan udelades, men vi synes, at æggehvide hører til i en god sour, da det giver en lækker fylde og gør drinken fløjlsblød.

________________________________________________________________________________________________

image name

Espresso Von Oosten

Du kender sikkert den klassiske kaffecocktail Espresso Martini. Denne skønne cocktail består oprindeligt af vodka, kaffelikør, espresso og en lille smule sukker. Til denne cocktail vil vi som udgangspunkt anbefale, at man bruger lige dele af de tre hovedingredienser Von Oosten, kaffe og kaffelikør.

Opskriften er som følger (1 servering):

  • 3 cl. Von Osten.
  • 3 cl. kaffelikør (f.eks. Kahlúa).
  • 3 cl. kold espresso.
  • Eventuelt 1 cl. sukkersirup, smag dig frem.

 

image name

Espresso Von Oosten - Fremgangsmåde

Fremgangsmåden til en lækker Espresso Von Oosten er forholdsvis simpel og ligetil.

  1. Shake alle ingredienser med is
  2. Fine strain (si gennem en finmasket si) til et glas uden is.
Tips og tricks

Et godt tip er at lade være med at komme sukkersirup i drinken i første omgang, på den måde kan du smage på den, inden du serverer den og herefter vurdere, om der skal sukker i samt hvor meget. Det kan nemlig variere ret meget fra kaffelikør til kaffelikør, hvor søde de er. Den klassiske Kahlúa er, for eksempel, forholdsvis sød.

Det er desuden en fordel, men ikke nødvendigt, hvis espressoen ikke er alt for varm, da den i så fald vil smelte isen mere og give en mere udvandet cocktail. Har du ikke adgang til espresso, kan man sagtens bruge en stærk kop god filterkaffe eller til nød pulverkaffe.

image name

Espresso Von Oosten - Smagsnoter

Hvis du vil give din Espresso Von Oosten et ekstra løft, kan du med fordel twiste en citron- eller appelsinskræl over glasset, og derefter smide skrællen ud. Dette vil give din drink et frisk pust og vil spille godt sammen med de sure og søde appelsinnoter i Von Oosten. Den perfekte Espresso Von Oosten får selvfølgelig 3 hele kaffebønner som garnish til sidst.

Den mørke, dybe og ristede smag fra espressoen harmonerer fantastisk lækkert med kanelen og nelliken fra Von Oosten, mens kaffelikøren giver cocktailen fylde og gør den blød og rund i smagen, hvilket gør den til en helt igennem behagelig oplevelse at drikke. En Espresso Von Oosten er perfekt til desserten eller for sig selv efter en god middag og vil overraske langt de fleste, hvis du har brug for et nyt twist på en klassiker

________________________________________________________________________________________________

image name

Alexander Von Oosten

Denne lækre cocktail er en variation på en klassisk cocktail ved navn Alexander. Der findes i forvejen flere forskellige udgaver af en Alexander. Den klassiske opskrift er lavet på gin, men til en Brandy Alexander bruger man cognac og til en Alexander the Great bruger man vodka. Her bruger vi, som navnet antyder, Von Oosten som base, og det fungerer, hvis vi selv skal sige det, supergodt.

En Alexander Von Oosten er en smule mere omfattende end de to tidligere drinks, fordi de ingredienser der skal bruges, ikke er noget der står i en almindelig hjemmebar. Her skal vi nemlig, udover Von Oosten selvfølgelig, bruge både brun og hvid Creme de Cacao samt half-and-half (Halv fløde, halv sødmælk).

De nøjagtige mål er (1 servering):

  • 4,5 cl. Von Oosten
  • 2 cl. brun Creme de Cacao
  • 1 cl. hvid Creme de Cacao
  • 2,5 cl. half-and-Half
image name

Alexander Von Oosten - Fremgangsmåde

Fremgangsmåden for at lave en lækker Alexander Von Oosten er:

  1. Shake alle ingredienser med is
  2. Strain (si) den til et glas uden is
Tips og Tricks

Det er vigtigt at shake cocktailen hårdt, da det giver en mere luftig og behagelig oplevelse. Det er naturligvis ikke altafgørende, om du har adgang til både brun og hvid Creme de Cacao. Vi vil dog anbefale, at hvis du skal fravælge en af de to, skal det være den hvide, da den brune giver noget mere intensitet, hvilket vil være svært savnet i en cocktail som denne. Du kan derfor godt bruge 3 cl. brun Creme de Cacao og dermed undvære den hvide.

image name

Alexander Von Oosten - Smagsnoter

Skal din Alexander Von Oosten løftes til øverste niveau, klæder det drinken helt exceptionelt godt med lidt friskrevet muskatnød over toppen, da dette tilfører en helt sublim aroma til cocktailen.

Dette er en af de lidt tungere cocktails, hvilket bestemt ikke gør noget. Von Oosten kan sagtens bære den tunge smag fra Creme de Cacao og fløde uden at blive væk. Tværtimod spiller alle ingredienserne sammen og løfter hinanden til en cremet men luftig dessertagtig drink, som har tilpas kompleksitet til, at den på intet tidspunkt bliver kedelig at drikke. Med andre ord, en udsøgt fornøjelse.

________________________________________________________________________________________________

image name

Oosthattan

Oosthattan er et twist på en af de helt klassiske cocktails, en Manhattan. En Manhattan er en rigtig voksendrink, som traditionelt består af rye whiskey, sød vermouth samt Angostura- og orangebitter. Normalt ville rye whiskey udgøre den største del af en Manhattan, men her synes vi, Von Oosten bidrager med kraft og aroma, og derfor har vi byttet rundt på forholdene.

Opskriften er som følger (1 servering):

  • 5 cl. Von Oosten
  • 2,5 cl. Rye Whiskey
  • 1 dash angosturabitter
  • 1 dash orangebitter

 

image name

Oosthattan - Fremgangsmåde

Det er en simpel cocktail, som er lige til at gå til at producere.

  1. Rør alle ingredienser sammen med masser af is.
  2. Straines (si) til et glas uden is.
Tips og Tricks

Når du rører en Oosthattan, er det vigtigt, at du rører den nok til, at den bliver afkølet helt, da den skal serveres uden is. Det kan derfor også være en fordel at afkøle glasset, den skal serveres i inden brug, da det hjælper med at holde din cocktail kold.
Jo mere du rører en Oosthattan, jo mere udvandet bliver den. Det kan umiddelbart lyde som en dårlig ting, men vandet fra isen, som smelter, er en vigtig del af en cocktail som denne, da det giver noget rundhed i en ellers skarp cocktail.

Hvis din Oosthattan skal løftes til det næste niveau, kan du med fordel bruge et enkelt eller to af nogle lækre maraschinokirsebær som garnish. Det giver en sød lille belønning og harmonerer fantastisk med den kraftige og komplekse cocktail.

image name

Oosthattan - Smagsnoter

Dette bliver altså til en kompleks, varmende og helt igennem fabelagtig cocktail, som er perfekt til en nightcap. De fremtrædende smagsnuancer fra Von Oosten, kanel, appelsin og nellike spiller godt sammen med de til tider ’spicy’ noter fra en god rye whiskey. De to ingredienser løfter hinanden til nye højder og giver en kompleksitet, som har få ligemænd.

Det er også en cocktail med en lang udvikling i smagen, hvor de forskellige smage kommer rullende efter hinanden, og du vil opdage nye smage i cocktailen, selv efter du har sunket den.

Der er ingen tvivl om, at vi her har med en cocktail at gøre, som kan betegnes som en ’aquired taste’. Altså en cocktail som ikke vil falde i alles smag, men de, som vil kunne lide den, vil næsten med garanti også blive lige så forelskede i den, som vi er.

VonOosten.jpg

Historien om Von Oosten

Som navnet Von Oosten antyder, er der ikke tale om en dansk opfindelse, selvom vi gerne ville kunne tage æren for sådan et mesterværk af en bitter. Skaberen hed Simon Levy Van Oosten og blev født i 1799 i Holland. Det var her, han sammensatte opskriften til Von Oosten, mere eller mindre som vi kender den i dag. Gennem noget tid fik han også opbygget et produktionsapparat, som gjorde det muligt at sælge Von Oosten kommercielt. Som 42-årig flyttede Simon Levy van Oosten i 1841 fra Holland til Hamborg, og han tog naturligvis produktionen med sig. Dette resulterede i, at han ændrede navnet fra Van Oosten til Von Oosten.

Von Oostens rejse til de danske forbrugere

Da Simon Levy Van Oosten døde i 1878 som 79-årig, var hans produkt, forståeligt nok, blevet sådan en succes, at det selvfølgelig blev produceret mange år frem i tiden. Det var her, i starten af det 18. århundrede, at man i Danmark for alvor begyndte at få øjnene op for Von Oosten, og man begyndte at importere det på fad direkte fra produktionen i Hamborg. Derfra blev det fragtet til København, hvor vin- og spiritusengrosfirmaet Emanuel Møller & Co. tappede det på flasker og solgte det til den danske befolkning.

Sammen med vinagenturet Marinus Møller & Co. købte Emanuel Møller & Co. i 1908 rettighederne til Von Oosten navnet og produktionen i Danmark, af en tysk Købmand ved navn Eduard Zaun. Dette betød, at der ved siden af produktionen i Hamborg, som var drevet af familien Van Oosten, også blev produceret Von Oosten Bitter i København. Den danske produktion var dog udelukkende til salg i Danmark. Dette varede ved i en lang årrække. Men i takt med at Hitler kom til magten i Tyskland i 1933, blev Van Oosten familien spredt, hvilket satte en midlertidig stopper for den tyske del af produktionen. Da Hamborg i 1943 blev bombet kraftigt af de allierede styrker, blev store dele af byen og hermed også Von Oosten-fabrikken knust. Som et resultat af dette var Danmark nu det eneste sted, Von Oosten blev produceret, hvilket ikke har ændret sig siden.

I dag produceres Von Oosten udelukkende hos Taster Wine A/S i Brøndby, hvor den er blevet produceret siden Juli 2008. Von Oosten forhandles i 2 størrelser; den klassiske 70 cl. flaske og de praktiske 2 cl. flasker, perfekt at have med på farten.